Kom af med den dårlige samvittighed

Får du ofte dårlig samvittighed?

Over noget du har gjort eller sagt ?
Over at bruge tid på dig selv?
Over at sige nej til noget ?
Over måden du er på ?
Over noget du synes, at du gør dårligt?
Eller ikke får gjort?

Nogen gange kan selvbebrejdelserne stå i kø, og i kølvandet kommer den dårlige samvittighed.
Men hvor kommer den egentlig fra?
Hvad er det, der fremkalder den ikke særligt rare følelse?
Og hvordan kommer du af med den?

Følelsen fremkaldes af tanker. Det du tænker om noget, som fx ” jeg burde ikke ha gjort ……… ” eller ” hvorfor gjorde jeg ikke…….. ”  de tanker stimulerer en følelse af vrede, irritation, ked af det, flovhed, skam, – og noget af det kalder vi dårlig samvittighed.

Dårlig samvittighed kommer, når du går imod et værdisæt. Du tænker, at du gør noget forkert. Værdierne kommer primært to steder fra, og det er vigtigt, at du finder ind til hvilken af stederne, det handler om i hvert enkelt tilfælde.

1. Den kommer fra dine forældre eller andre fra din barndom. Det er deres værdisæt, som du er gået imod. De satte nogle regler op, de skældte dig ud, de kommenterede det, du gjorde, og ud fra alt det har du optaget deres eller dele af deres værdier i dig.
Men det er jo ikke nødvendigvis dine værdier i dag. Det har du bare ikke opdaget. Stemmen kommer spontant, og du hører den som en sandhed.

2. Det er din egen værdi. Du går imod noget, som er vigtigt for dig, eller du gør noget, som er imod dine værdier. Husk i dette tilfælde at tjekke at det er DINE værdier og ikke andres, som du er kommet til at ligge under for.

Og hvad kan du så gøre ved det?
Første skridt er som sagt at blive bevidst om, hvad det er, der sker. hvilke værdier er på spil og hvor kommer de fra.
I første tilfælde så forestil dig at du giver værdien tilbage til rette vedkommende. Luk øjnene og se vedkommende foran dig.
Sig tak for lån, men den er altså ikke min værdi mere. Jeg tillader mig nu at gøre det, som jeg synes er rigtigt.

I andet tilfælde så er den dårlige samvittighed en besked til dig om, at du ikke er tro overfor dig selv. Og det koster.

Hvis det er noget som er sket i fortiden, så lær af det. Hvad kan jeg gøre en anden gang, så jeg er tro overfor det, som er vigtigt for mig.
Men uden selvbebrejdelser.

Hvis det er noget, som du er midt i, – fx så synes du måske, at du er for lidt sammen med dine børn, – så find ud af, hvad du kan gøre ved det. Noget i din hverdag skal der ændres på.  – rutiner, arbejstimer, arbejdsplads, planlægning af fritid o.s.v.
Og hvis du ikke kan ændre på noget, så sæt dig selv fri. Du er ikke herre over alting, og du gør det bedste, du kan.

Dårlig samvittighed tærer på din energi og er ikke godt for noget, så jo før du stopper op, identificerer vad det handler om og ændrer på det, der skal ændres, des bedre.

Se min video her om hvad Lotte fandt ud af med sin dårlige samvittighed:
video om dårlig samvittighed

Kunne du tænke dig lidt flere redskaber til, hvad du kan gøre,
hvis du føler, du sidder fast i dit liv,
så kan du her få “5 trin til mere overskud, glæde og plads til dig”

Klik her:    5 trin til mere overskud, glæde og plads til dig

Tilbage til hjemmeside 

Du bliver aldrig god nok – hvis det er dit mål.

Er du god nok?
Hvad tænker du om dig selv?
Er du ok ligesom du er?
Eller findes der en del tanker som:

“Jeg burde også…..”
“Det er for dårligt, at jeg ikke ….”
“Jeg forstår godt, hvis de ikke kan lide mig”
“Jeg kan heller ikke finde ud af noget”
o.s.v.
Listen kan være lang

Men hvad vil det sige at være god nok?
Hvornår er du god nok?

Den dårlige nyhed er, at du bliver aldrig god nok.
Forstået på den måde at….
Læs hele bloggen her:  Er du god nok

Sørger du for at skabe feriestemning?

Skal du holde ferie ?

Hvad skal du lave i ferien?

Sørger du for at få ladet batterierne op i ferien. At gøre noget godt for dig selv og din eventuelle familie?
Tager du ansvar for at ferien virkelig bliver til FERIE.
Uanset om du er ude eller hjemme

Hvad skal du være opmærksom på, når du holder ferie…

Læs resten af bloggen her

Gør diagnoserne os mere syge?

Vi er blevet et diagnosesamfund. Hvad gør det ved os?

Der er ikke mere noget der er normalt – næsten.
Alt skal have en etikette, en diagnose, en beskrivelse find 5 fejl – agtigt.
Det bliver forkert, og så skal det rettes til.
Det gælder både voksne og børn
Når din tilstand bliver diagnosticeret eller beskrevet så ligger det implicit,
at det er noget afvigende. Noget forkert.
Det skal rettes til.
Og derfra er der ikke langt til at DU er forkert.
………….. Læs mere her:
Gør diagnoserne os syge – Blog

Er dine tanker din herre eller din tjener

Jeg hører tit fra folk, at de har svært ved at styre deres tanker.
Og indrømmet – det har jeg selvfølgelig også selv indimellem.
De bare kommer og går.

Men jo mere bevidst du bliver om dine tanker, og hvad du ønsker, des bedre kan du styre dem.
Tankerne skaber dine følelser, så det er ret vigtigt at blive bevidst om og det kan gøre en afgørende forskel i dit liv.
Læs hele bloggen her:

Er dine tanker din herre eller din tjener

Hvordan kan dine tanker om ikke at være god nok sammenlignes med OL

Hvordan kan dine tanker om ikke at være god nok sammenlignes med OL

I min hverdag både som psykoterapeut og privat møder jeg ofte mennesker, som ikke synes, de er gode nok og kritiserer sig selv meget. Spændende lige fra en vis utilfredshed med sig selv og til at hade sig selv og ikke synes at man er værdig til at være på jorden.

Rigtigt trist at så mange går rundt med det, synes jeg.

Det gode spørgsmål er så: hvad kan du gøre, hvis du har det sådan?

Hvad vil det sige at være god nok ? Ved du det? God nok til hvad? Og hvem skal bedømme det? Hvad skal der ske, for at du synes, at du er god nok? Kan du nogensinde blive det ? og hvem andre er gode nok.

Det er spørgsmål som er værd at stille sig selv, for at finde ud af, hvad der er på spil.

Jeg har lige siddet og set OL med stor fornøjelse. Sport interesserer mig ikke særligt meget, men det gør menneskene. Jeg nyder at se den glæde, der er, når de vinder, og hvordan de i øvrigt tackler de forskellige situationer, som de kommer i.

Hvad har det nu med sagen at gøre?

Kan man udtages til Ol uden at være god (nok)
Alle der deltager i OL er jo gode nok. De blev udtaget til OL, og det betyder, at de er gode uanset om de vinder eller taber. De gør alle det bedste, de kan, og mere kan man jo ikke. Taberen kan måske komme til at stå at føle sig ikke god nok. Men er det rigtigt? Hvad er den objektive sandhed? Det er, at han eller hun den dag ikke var lige så god som de andre til at løbe/ svømme / cykle o.s.v. Det var lige præcis den præstation og det tidspunkt. Men personen er jo stadigvæk god nok. Hvis tankerne hos den person begynder at løbe løbsk, med tanker som “Jeg kan heller ikke….”, “Jeg blir aldrig til noget….” , “Nu synes de andre nok ikke om mig…. “, “Hvorfor gjorde jeg ikke……”, så bliver personen i en miserabel tilstand.

Mere konstruktive tanker kunne fx være: “hvad skal der til, hvis jeg næste gang gerne vil vinde” – “og har jeg lyst til at ofre og gøre det, der skal til. Hvad er vigtigt for mig”.

Tilbage til dig.

Kan du være udtaget til livet uden at være god nok
Du blev “udtaget” til et liv på jorden. Du er pr. definition god nok. Kig på et billede af dig selv som lille barn. Du er helt perfekt, som du er uanset udseende og temperament. Du er født til at være lige præcis den, du er. Der er ikke noget du skal leve op til. Du skal bare være den, du er.

Hvis du sammenligner dig med andre, vil du måske komme til at tænke, at du ikke er lige så god som dem. Men til hvad? Du er ikke så god til at løbe stærkt fx. Vil du gerne være det, må du jo til at træne. Men måske har du ikke lyst til at være det. Uanset hvad, så handler det isoleret om det at løbe stærkt. Du er stadig god nok som person. Måske er du ikke så god til at diske op med fine måltider hver aften, og så tænker du, at du er en dårlig forældre. Men igen. Du er ikke så god til det med mad, men du er god nok som person. Du kan gøre noget ved det, eller du kan vælge at gøre mere af de ting, som du er bedre til ,og som du kan lide.

Den gode nok forældre
Jeg var i mange år alene med mine to drenge. I starten synes jeg, at jeg skulle være alt for dem og gøre alle mulige ting, som “man” skal for at være en god forældre. Men hvor står de regler henne? Det betød jo bare, at jeg kunne bebrejde mig selv for aldrig at være god nok, for det var en umulig opgave, som jeg havde sat mig selv på. Jeg kan nemlig ikke alt. – surprise 🙂 Jeg fandt ud af, at jeg umuligt kunne være både mor og far. Der er ting, som jeg er god til og kan lide at gøre, og ting som jeg er mindre god til. Jeg besluttede at give mine børn af det, som jeg kan lide at gøre. Det var fx at lave ting i naturen, at læse bøger, at stimulere dem intellektuelt og med musik og at elske dem betingelsesløst, så de aldrig var i tvivl. Jeg er ikke særligt glad for at lave mad, så jeg blev stresset, hvis de skulle med i køkkenet. Derfor har de sjældent været med (uh for en dårlig mor, ikke). Men i dag er de begge to super gode til at lave mad.

Jeg ved, at jeg har været en “god nok” forældre. Perfekt – nej. Det er der ingen, der er. Mine børn kan helt sikkert finde fejl og mangler. Men jeg er god nok. Jeg har gjort det bedste jeg kunne. Det har jeg gjort på alle livets områder, ligesom du også gør det. Alligevel er der da ting, som jeg ville have gjort anderledes, hvis det var i dag. Men nu har jeg jo også fået en anden erfaring.

Hvad med skylden
Måske er du en af dem, som bebrejder dig selv, ting som er sket i din fortid. Måske har du ligefrem skyldfølelse. Mange har desværre skyldfølelse over ting, som de ikke engang har haft indflydelse på som fx et overfald. Måske tænker du “bare jeg ikke havde gjort eller sagt……..” og så tror du, at det var din egen skyld.

Hvis andre påfører dig en fysisk smerte, så kan det aldrig være din skyld uanset, hvad du gjorde. Som jeg engang sagde til en pige, som lige var blevet voldtaget “uanset om du så går rundt uden tøj på, så har ingen ret til at tvinge dig til noget. Det kan ALDRIG være din egen skyld”. Men selvfølgelig ville du ønske at du ikke havde været lige der, på det tidspunkt.


Fortrydelse er noget andet end skyld

Jeg tror, at vi alle har ting i vores fortid, som vi fortryder. Som vi ville ønske, at vi havde tacklet på en anden måde. Men jeg vil påstå, at vil alle gøre det bedste, vi kan til hver en tid. Det er ligesom at gå i skole. Du kan ikke forlange at et barn i 1. klasse kan skrive en engelsk stil som barnet i 7. klasse. Gør det barnet i 1. klasse til et dårligt menneske. Nej, bare til en der ikke har lært det endnu.

Forhåbentlig lærer vi hele livet, og det betyder, at du kan og ved noget nu, som du ikke gjorde for 10 år siden. Så i dag ville du måske have gjort noget andet. Så når du tænker med fortrydelse på det , der skete i din fortid, så vær nænsom mod dig selv. Det er ok at tænke øv, bare jeg have gjort ……. i stedet for”. Så har du jo lært noget. Du skal bare ikke begynde at slå dig selv oven i hovedet med, at så er du heller ikke god nok, og ingen kan lide dig, og hvad din hjerne ellers kunne løbe løbsk med. Det er tanker – ikke sandheder – og de skal stoppes. De gavner ingen og slet ikke dig
I din barndom har du fået en masse meddelelser fra de mennesker der har omgivet dig. Først og fremmest forældre, men også pædagoger, lærere, kammerater og andre. De kan have fortalt dig direkte eller indirekte, at du ikke er værd at elske, med forskellige formuleringer, eller du kan selv have tolket det ud fra deres adfærd, berettiget eller uberettiget.

Og nu har alle disse meddelelser sat sig fast indeni dig som tanker, der dukker op igen og igen og følelser, der bliver ramt i forskellige situationer. Du er kommet til at tro, at det er sandheder. Du har vænnet dig til at tolke tingene på en bestemt måde. d.v.s. at du hele tiden at bliver bekræftet i “duer ikke”.

Tanker er ikke sandheder
Men det er jo “bare” tanker. Vedholdende tanker. Og hvis du ikke er bevidst om det, tror du at det er sandheden. Det er ikke sandheden. Det er tolkninger, vurderinger som du selv eller andre har lavet i en given situation. Det kan være det 5-årige eller den 12-åriges tolkning, som du har gjort til din sandhed, og stadig tror på som voksen. Absurd ikke. Men vi gør det alle sammen – indtil vi bliver bevidste om det og kan vælge anderledes.

Når du opdager, hvad du går og siger til dig selv, så stil spørgsmål til tankerne. Er det virkelig sandheden? Kunne der være en anden sandhed? Begynd bevidst at fortælle dig selv noget andet. En anden historie om dig. Nogle andre udsagn om dig. Der skal noget modvægt til alt det negative. Sig stop, når tankerne løber løbsk, og hvis de ikke vil stoppe så afled dig selv med noget aktivitet, så du tænker på noget andet.

Du kom ikke ind i livet med en seddel på ryggen, hvor der stod, at du skulle præstere noget bestemt, se ud på en bestemt måde eller leve op til noget som helst. Du kom hertil for at være præcis dig – og det er ikke noget stort forkromet om, at du skal finde ud af, hvem du er. Du skal bare leve livet skridt for skridt ud fra dine værdier, så godt du kan, uden at gøre skade på andre.

Du skal ikke lave om på dig selv, medmindre du har lyst til det. Hvis der er noget, som ikke virker for dig, kan det jo være hensigtsmæssigt at få hjælp til at gøre noget andet, og nogen gange kræver det træning ligesom til olympiaden. Ikke fordi du ikke er god nok, men fordi der er noget, som du har lyst til at ændre eller at være bedre til.

Livet er ikke et sprinterløb, der skal vindes
Livet er ikke et sprinterløb, der skal vindes. Du får ingen medalje. Livet er en rejse med behagelige og ubehagelige oplevelser, der skal mærkes og sanses. Nogle vil du gerne have flere af, og andre går du væk fra. Du lærer dig noget og får erfaringer af det alt sammen. jeg ved at nogen oplevelser gør ondt at tænke på, så du skal finde ud af at slutte fred med dem. Ikke glemme dem, men slutte fred. Hvis du kigger på de dårlige oplevelser, du har haft og tænker over, hvad positivt du lærte af det, så står du stærkere. Hvilke ressourcer har du i dag p.g.a. disse oplevelser.

Du er blevet til den, du er, på baggrund af alle dine oplevelser og tolkninger af disse. Hvis tolkningen ikke gavner dig, så lav den om. Foran dig ligger stadig en masse oplevelser og erfaringer, som du har en vis indflydelse på. Men hverken fortiden eller fremtiden findes. Der findes kunne lige nu. og det nu påvirkes af det, du tænker om fortiden og fremtiden. Og det kan du gøre noget ved.

Hvis du går ind på min hjemmeside www.mariannebunch.dk så får du, hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, 5 lydfiler til mindfulness og visualisering. Den ene handler om at være OK og er rigtig god at lave hver dag i en periode, hvis det er et tema for dig.

www.mariannebunch.dk